Nationale retningslinjer 0-3: hvad de virkelig beder om i vuggestuen

Første teammøde i september, en onsdag eftermiddag efter udgangen. En af pædagogerne, der er kommet i år, spørger oprigtigt: "Men de nationale retningslinjer, hvad beder de os om at gøre i praksis?" Koordinatoren ved, at dokumentet eksisterer, ved, at det tæller, hun har læst det dengang. Men at opsummere det på tre minutter, mellem dagsordenerne, er ikke enkelt.

De nationale retningslinjer for uddannelsestjenester til børn er den første nationale tekst, der specifikt er dedikeret til 0-3. De er ikke en regulering, der skal anvendes punkt for punkt, men en fælles pædagogisk reference, der berører hverdagen i vuggestuen. I denne artikel ser vi, hvor de kommer fra, hvad de siger, og især hvad de ændrer i hverdagen, i planlægningen, i dokumentationen og i forholdet til familierne.

Hvor de kommer fra: tre dokumenter på række

For at forstå retningslinjerne er det nyttigt at sætte dem i rækkefølge med de tekster, der har forudgået dem.

• Lovdekret 13. april 2017, nr. 65. Etablerer det integrerede system for uddannelse og undervisning fra fødslen til seks år: vuggestuer og børnehaver stopper med at være to adskilte verdener og bliver en del af en enkelt vej.
• Pædagogiske linjer for det integrerede nul-seks system. Vedtaget med ministerielt dekret 22. november 2021, nr. 334, skitserer den den fælles pædagogiske ramme for hele aldersgruppen 0-6.
• Nationale retningslinjer for uddannelsestjenester til børn. Vedtaget med ministerielt dekret 24. februar 2022, nr. 43, efter en offentlig høring mellem december 2021 og januar 2022, fokuserer de på tjenester til børn op til tre år.

Begge pædagogiske dokumenter er blevet udarbejdet af den nationale kommission for det integrerede system, som er fastsat i dekret 65. Retningslinjerne vedrører vuggestuer og mikro-vuggestuer, forårsagsafsnit og integrative tjenester som centre for børn og familier. Den fulde tekst er tilgængelig på ministeriets side dedikeret til det integrerede 0-6 system.

En nyttig afklaring: Retningslinjerne erstatter ikke de regionale regler. Godkendelser, akkreditering, forholdstal og strukturelle krav forbliver emner for regionerne, og det er der, de skal kontrolleres. Retningslinjerne siger, hvordan man tænker det pædagogiske arbejde, ikke hvor mange kvadratmeter der er nødvendige.

De fire mål for vuggestuen, i få sætninger

Dokumentet angiver fire mål for børn op til tre år, der er indbyrdes forbundne:

1. Identitet: opbygge en første følelse af sig selv, velvære og sikkerhed i et miljø, hvor barnet bliver anerkendt og lærer at anerkende andre.
2. Autonomi: ledsage den gradvise mestring af kroppen og følelserne, "uden hast".
3. Nysgerrighed: holde ønsket og motivationen for at lære i live, gennem glæden og udfordringerne ved de første oplevelser.
4. At leve sammen: de første oplevelser af fællesskab, at gøre ting sammen, respektere forskelle.

Dokumentet præsenterer dem som sammenhængende med målene for de nationale retningslinjer for børnehaven: det er et konkret tegn på kontinuitet 0-6. Barnet, der forlader vuggestuen, starter ikke forfra, men fortsætter en vej.

I hverdagen: rutiner bliver pædagogiske oplevelser

Det er måske det mest konkrete punkt. Retningslinjerne beder om at se på modtagelsen, måltidet, skiftet, hvilen og afskeden ikke som pauser mellem aktiviteterne, men som fuldgyldige pædagogiske øjeblikke. Teksten taler om "pædagogisk omsorgshandling": at bøje sig ned og se barnet i øjnene under skiftet, ledsage handlingen med ord, sænke tempoet og tage pauser, så selv et barn på få måneder kan deltage i stedet for at blive passivt.

Der er også to meget praktiske organisatoriske indikationer, samlet under titlen "Forudvarsle og desynkronisere":

• Forudvarsle: hvis en aktivitet skal afbrydes af organisatoriske årsager, skal barnet varsles i god tid og ændringen forklares.
• Desynkronisere: undgå at alle gør det samme på samme tid. Lange ventetider, alle i kø for at klæde sig på eller vente på, at den sidste er færdig med at spise, bliver tomme tider og en kilde til stress.

Dokumentet fokuserer også på personalets skift: de mest følsomme øjeblikke er modtagelsen, udgangen og overdragelsen til kollegaen på det næste skift. Det er overgange, der skal planlægges, ikke overlades til tilfældighederne.

I planlægningen: observere før man foreslår

Den del om pædagogisk professionalisme beskriver fire sammenkoblede handlinger: observere og lytte, planlægge, dokumentere, evaluere. Observation kommer først: forstå, hvor børns opmærksomhed rettes, hvad de søger, mod hvem deres interesse er rettet. Derfra opstår planlægningen.

Retningslinjerne beskriver en åben planlægning: forslag, der udspringer fra hverdagen, fra børns interesser, fra diskussionen i arbejdsgruppen og med familierne, der får lov til at udvikle sig "uden at definere resultatet på forhånd". Læreplanen er ikke en fængsel: teksten definerer den som "kort og kompas", det vil sige en retningslinje, der gør det muligt at udforske frit, mens man ved, hvor man er på vej hen.

Dokumentet oplister også en række mulige resultater for aldersgruppen 0-3, fra at genkende sin egen krop til at lytte og kommunikere, til de første forhandlinger med andre. Vær opmærksom på deres brug: de er ikke mål, der skal verificeres på det enkelte barn, men et redskab til selvvurdering for pædagogerne, for at spørge sig selv, om de tilbudte muligheder har gjort det muligt for alle at udvikle deres potentialer.

I dokumentationen: hukommelse, fortælling og arbejdsredskab

For retningslinjerne er dokumentationen "hukommelse og spor" af de enkelte børns, gruppens og det pædagogiske arbejdes oplevelser. Det er ikke et arkiv over alt: det er resultatet af en udvælgelse, der fremhæver de øjeblikke, der tæller. Det tjener tre forskellige modtagere:

• til børnene, for at genopleve de oplevelser, de har haft, med dokumentation på væggen i børnehøjde eller fotobøger;
• til forældrene, for at kende det, deres børn laver, og for at forstå, hvordan tjenesten arbejder;
• til arbejdsgruppen, som grundlag for refleksion, evaluering og ny planlægning. Teksten bruger en effektiv formel: den muliggør overgangen "fra at have erfaring til at have erfaring".

Også evalueringen forstås i en formativ forstand. Dokumentet siger det eksplicit: det sigter ikke mod at bedømme børns resultater eller pædagogernes præstationer, men at reflektere over kvaliteten af konteksten, med koordinatoren som garant for processen. Hvis du vil uddybe denne rolle, har vi talt om det i pædagogisk kvalitet i vuggestuen og pædagogisk koordinator.

I forholdet til familierne: et partnerskab, der skal bygges hver dag

Et helt kapitel er dedikeret til det pædagogiske partnerskab med forældrene. Nogle punkter er meget operationelle.

• Tilpasning, ikke kun indskrivning. Det første møde skal forberedes: lejligheder, hvor forældrene fortæller om deres barn, tidspunkter tilpasset hver enkelt, uden strenge tidsrammer. Vi taler om det i vores guide til indskrivning i vuggestuen.
• Relationen fornyes ved hver indgang og hver udgang, med direkte udveksling og deling af en præcis dokumentation af børns oplevelser.
• Familier fra andre kulturer. Teksten foreslår at oversætte de vigtigste meddelelser og at bruge, hvor det er muligt, sproglige og kulturelle mæglere.
• Konflikter væk fra børnene. Uenigheder skal tackles åbent, men på passende tidspunkter og steder.
• Kommunikation på afstand. Retningslinjerne betragter det som en mulig berigelse af relationen i nærvær, ikke kun en løsning til nødsituationer, med særlig opmærksomhed på privatlivets fred, især for visuel dokumentation.

Hvor man konkret kan starte

Det er ikke nødvendigt at skrive det pædagogiske projekt om fra bunden. For en koordinator er det nok med nogle skridt, der kan tages i de kommende teammøder:

1. Læs et kapitel ad gangen, startende med det om pædagogisk professionalisme, og spørg, hvad der allerede gøres, og hvad der ikke gøres.
2. Observer en typisk dag og se efter ventetider: hvor kan grupperne desynkroniseres?
3. Gennemgå skiftene: hvordan overgår informationerne fra en pædagog til en anden og til familien?
4. Vælg hvad der skal dokumenteres og for hvem, i stedet for at dokumentere alt af vane.
5. Brug de mulige resultater som selvvurderingsgitter for gruppen, midt på året og ved årets slutning.

Opsummering

De nationale retningslinjer fra 2022, der stammer fra dekret 65 fra 2017 og de pædagogiske linjer fra 2021, tilføjer ikke forpligtelser: de kræver intention. Rutiner tænkt som pædagogiske oplevelser, planlægning der udspringer fra observation, udvalgt og delt dokumentation, partnerskab med familierne bygget dag for dag. For resten forbliver krav og standarder dem, der er fastsat af den enkelte region.

Hvis du ønsker, at den daglige dokumentation og kommunikationen med familierne skal fylde mindre i teamets tid, kan du prøve Easy.School gratis.