Fredag, halv tre. Børnene sover, og Elena har tyve minutter. På sektionens tablet er der 312 billeder fra ugen: hænder i majsmel, trichter, glas, en ske der går fra et barn til et andet. Hun vil forberede panelet til indgangen, men hun står stille. Billederne viser, hvad børnene har gjort. De siger ikke, hvad de har opdaget, hvad der er ændret siden mandag, fordi Matteo har brugt fyrre minutter på at hælde uden at rejse sig.
Det er kernen i pædagogisk dokumentation. At indsamle er nemt, i dag mere end nogensinde. At dokumentere er en anden sag: det betyder at observere med en hensigt, vælge, give mening og returnere. I denne artikel ser vi på, hvorfor man dokumenterer, med hvilke værktøjer, hvordan man vælger materialet, hvordan man returnerer det til børn og familier og hvilke privatlivsregler man skal være opmærksom på.
Hvorfor dokumentere: det er ikke et arkiv
De pædagogiske retningslinjer for det integrerede nul-til-seks system fra 2021 sætter observation, dokumentation og evaluering "i cirkularitet" og definerer dem som værktøjer til professionalitet, der karakteriserer den italienske barndomspædagogik. De er ikke separate forpligtelser: den ene nærer den anden.
Dokumentationen tjener tre forskellige formål.
- Til børnene, for at genbesøge og genbearbejde deres oplevelser. At se en sekvens af billeder eller en egen tegning hængt op er allerede læring.
- Til arbejdsgruppen, for at reflektere over hvad der er sket og beslutte hvad der skal foreslås næste gang. Uden spor er planlægningen baseret på minder.
- Til familierne, for at kende til vuggestuens liv og forstå hvordan tjenesten arbejder, ikke kun hvad deres barn har gjort.
Hvis en af disse tre anvendelser mangler, risikerer dokumentationen at blive et arkiv der skal fyldes: meget arbejde, lidt nytte.
Observere: før kameraet
Alt starter med observation. Retningslinjerne beskriver det som "lytte der registreres i forskellige former", og også som en holdning, en måde at være i sektionen på. De mest anvendte værktøjer i vuggestuen og børnehaven er enkle:
- Narrativ observation, papir og blyant: man skriver hvad der sker, med dato, tidspunkt, kontekst og involverede børn.
- Fokuseret observation af et barn eller et øjeblik af dagen, i nogle minutter, med et præcist spørgsmål i tankerne.
- Gitter og skemaer aftalt i teamet, nyttige til at sammenligne observationer lavet af forskellige personer.
En praktisk regel gælder for alle: adskil fakta fra fortolkninger. "Matteo har fyldt og tømt glasset tolv gange, mens han så på melet der faldt" er et faktum. "Matteo er koncentreret" er allerede en læsning, der skal sammenlignes med kollegerne. Retningslinjerne siger det klart: for at observationen skal blive kriterium for handling, kræver det en kollegial genlæsning.
Indsamle: de rigtige materialer, ikke alle
De nationale retningslinjer for uddannelsestjenester for børn opregner de materialer, som dokumentationen stammer fra: observationer, børns artefakter, noter fra samtaler og dialoger, billeder og videoer af vigtige øjeblikke, genstande der ledsager aktiviteterne. Det er en nyttig variation, forudsat at man indsamler den med lidt omtanke.
- Sekvenser, ikke enkeltbilleder. Tre billeder af den samme gestus, før, under og efter, fortæller en proces. Tredive spredte billeder fortæller kun, at der var et kamera.
- Børns ord, transskriberet med det samme. En sætning sagt under leg er mere værd end mange billeder, men glemmes på en time.
- Etiketter samme dag: dato, projekt, involverede børn. Efter en uge husker ingen længere, hvilket billede der tilhører hvad.
- Brug institutionens enheder, ikke pædagogernes personlige telefoner.
Ved siden af dokumentationen af projekter er der den daglige: måltid, hvile, skift, små observationer der skal deles med familien. Her hjælper en digital logbog meget, fordi noterne forbliver knyttet til barnet, dateret og lette at finde. Det erstatter dog ikke udvælgelsesarbejdet, som forbliver teamets ansvar.
Vælge og forme: arbejdet som ingen ser
For retningslinjerne er dokumentationen sådan, hvis den er "resultatet af en udvælgelses- og sammensætningsproces" der fremhæver de afgørende trin i forløbene. Det er den mest anstrengende del og den der oftest springes over, fordi den kræver tid, når sektionen er lukket.
En bæredygtig måde er at give det et fast rum: en halv time om ugen i teamet, med det indsamlede materiale foran og tre spørgsmål.
- Hvad skete der virkelig? Fakta, sekvenser, børns ord.
- Hvad overraskede os? Det, vi ikke havde forudset, er ofte den mest interessante del.
- Hvad foreslår vi nu? Hver dokumentation bør afsluttes med en opfordring.
Fra denne samtale kommer der få valgte billeder, nogle sætninger fra børnene, en kort tekst der forklarer meningen med forløbet. Det er dette, der går på panelet, ikke de 312 billeder.
Returnere: til hvem, i hvilken form
Den samme oplevelse fortælles på forskellige måder afhængigt af hvem der modtager den.
- Til børnene: dokumentation på væggen i børnehøjde, fotobøger at bladre i, værker udstillet hvor alle genfinder deres bidrag.
- Til familierne, hver dag: få linjer og nogle billeder om hvordan dagen er gået, med et simpelt og konkret sprog.
- Til familierne, over tid: barnets notesbog eller portfolio, projektpaneler ved indgangen, et møde i sektionen hvor man fortæller om et forløb med billeder og børns ord, individuelle samtaler.
- Til arbejdsgruppen: en ordnet samling af årets projekter, til at genlæse i kollegierne og som udgangspunkt for videre arbejde.
På et punkt er de pædagogiske retningslinjer klare: fortællingen om barnets forløb skal være narrativ og beskrivende, "udelukkende enhver form for klassificering og mærkning". Til familierne returneres opdagelser, erobringer, interesser. Ikke karakterer.
Privatliv: hvad man skal huske når man dokumenterer
Billeder, videoer og observationer vedrører mindreårige, og fortjener opmærksomhed. Nogle faste punkter:
- Klare informationer og tilladelser fra tilmeldingen: hvilke billeder der indsamles, til hvilke formål, hvor de opbevares og hvem der kan se dem.
- At offentliggøre er anderledes end at dokumentere. Datatilsynet minder om, at for at sprede billeder af mindreårige på internettet og sociale medier kræves samtykke fra den, der udøver forældremyndigheden.
- Vær opmærksom på gruppebilleder delt med alle familier: der er også andre børns børn med. Gruppechats er ikke den rigtige kanal, som vi har set i forbindelse med billeder af børn i WhatsApp-grupper.
- Skrevne observationer er persondata: de skal opbevares ordentligt, med begrænset adgang for dem der har brug for det, og i en bestemt periode.
Detaljereglerne afhænger af institutionens valg og typen af forvalter: for at definere dem er det en god idé at drøfte med sin privatlivskonsulent eller DPO.
For at opsummere
At dokumentere betyder ikke at bevare alt. Det betyder at observere med en hensigt, indsamle nyttige materialer, vælge i teamet hvad der virkelig fortæller et forløb og returnere det i forskellige former til børn, familier og kolleger. Med få stabile vaner, en halv time til udvælgelse om ugen og klare privatlivsregler, stopper dokumentationen med at være en byrde og bliver et arbejdsredskab.
Hvis du ønsker, at den daglige dokumentation skal samles ét sted, ordnet efter barn og delt sikkert med familierne, kan du prøve Easy.School gratis.